Kalle Petersen

Det var sent en kvæld på byens gamle kro,jeg sad helt alene ved et bord for to,og da rejste sig en mand fra det store mørke fjeld:Kalle Petersen vil sjunge om sig selv.

2019-09-27 11:56 Author image
Karis í Liða Hansen 2019-09-27 11:56

Det var sent en kvæld på byens gamle kro,
jeg sad helt alene ved et bord for to,
og da rejste sig en mand fra det store mørke fjeld:
Kalle Petersen vil sjunge om sig selv.

Jeg var i min grønne ungdoms tjugu år.
Hun var trettisju med langt og krøllet hår,
jeg var ung og uerfaren, jeg var trofast i mit sind,
hun var falsk, hun var som høstens kolde vind.

Og jeg mindes under vårens blomsterdrys,
jeg af Josefine fik det første kys,
men jeg mindes jo desværre første vinterkvælden, som
Josefine første gangen ikki kom.

Siden den gang er det hændt så mangen gang,
jeg stod udenfor og vented dagen lang,
og hvergang jeg stod og jævled, loved hun at være tro,
det er sidste gang, jeg lar mig selv forsmå.

Men i dag så synger jeg af hjertens frøjd,
jeg har ingen brud, men jeg er velfornøjd,
ingen spør mig, når jeg kommer, ingen gråter når jeg går,