Stendur tú einsamallur í tykkara parlagið ?

Nøvn:
Andrew og Sára Berghamar

Stutt lýsing um Andrew og Sáru:

Sara og Andrew Berghamar er begge halvfæringer, men har boet i Danmark det meste af deres liv. Andrew har en kandidatgrad i religionshistorie, er tidligere landsleder for OM Danmark og arbejder nu i Skovlunde Frikirke som pastoral medarbejder med fokus på undervisning, udadvendte aktiviteter og omsorgstjeneste.
Sara er uddannet ergoterapeut, men går for tiden hjemme på barsel med deres mindste datter, Lydia.
Sara og Andrew har været gift i 19 år og har 5 børn mellem 0 og 18 år. Begge har en passion for kirken og for familieliv og ægteskabets trivsel i det 21 århundrede.

les 1 part og 2. part her!

Er det ikke interessant at vi i sekulære Skandinavien, når det gælder uddannelse, skole og arbejde, lægger så megen vægt på at lære folk at indgå i samarbejde, deltage i grupper og engagere os i fællesprojekter, men når det gælder vores personlige valg, er vi meget forsigtige, blufærdige og sensitive med at blande os i hinandens privatliv?
Dette skarpe skel mellem det offentlige og private giver mening ud fra den værdi vi har om at værne om individets frihed og ret til at følge sin egen lykke. Derfor nynner vi som samfund med Sting når han synger ’Let your soul guide you, it will guide you well’. Jeg er kaptajnen på mit skib og ingen anden end jeg, skal diktere min kurs.
Denne blog er dog et lille suk om at vi passer på, ikke i frihedens navn, at stille hinanden for ensomme og isolerede med livets store spørgsmål – heriblandt valg af livsledsager.
Vi blev begge, for nyligt, udfordret af at høre beretningen om hvordan et vennepar fra Asien, mødtes og blev gift. Han kom til Danmark via Green Card og efter en tid, hvor han lærte sproget og fik fast arbejde, skrev han hjem til familien. ’Jeg kommer hjem i en måned til sommer og ønsker at blive gift’. Derefter bad han sit netværk af familie, præst og bagland om hjælp til at finde mulige ægtefæller, rygtet spredtes og da han var landet, kom han rundt og mødte tre kvinder og deres familier. Mødet med den ene var specielt og derfor bad de begge om et ekstra møde, talte sammen over telefonen et par gange og ud fra dette besluttede de sig for at gifte sig. De har nu været gift i snart 10 år og har et varmt og hjerteligt ægteskab.

Derfor nynner vi som samfund med Sting når han synger ’Let your soul guide you, it will guide you well’. Jeg er kaptajnen på mit skib og ingen anden end jeg, skal diktere min kurs.STING

Hvorfor nævner vi dette eksempel? Er det ud fra et nostalgisk ønske at skrue verdensuret tilbage til det gamle, traditionelle samfund? Nej! Denne kulturelle praksis er nok et stykke tøj som vor samfund er vokset ud af og ikke længere passer og det bekræfter eksperimentet i tv-programmet ’Ægteskab ved første blik’ hvor de færreste, sammensatte par holder, ud over tv-afsnittene.
Samtidigt slår det os, at grunden til at der findes danskere derude, som er villige til at melde sig til ’Ægteskab ved første blik’, er fordi de erkender, at det at stå helt alene, som kaptajn på eget skib og søge efter den varige kærlighed, faktisk kan være ret svært og man kan slå sig på rejsen. De er kommet til et punkt hvor de er åbne for at andre kan få lov til at tale ind i deres parforhold.
Der hvor vi mener vi kan blive inspireret af dette kære asiatiske ægtepar, er i deres umiddelbare forståelse for den store beslutning det er at vælge en ægtefælle og deres ydmyge værdsættelse af andre pålidelige menneskers bidrag til deres eget valg. Selv om det var deres eget valg, så praktiserede de det som står i Ordsprogenes bog 15:22 ’Planer mislykkes når der ikke er holdt råd, med mange rådgivere lykkes de.

Les víðari niðanfyri lýsingina

Hvordan kan vi så omsætte dette princip til det sekulære Skandinavien i dag?

Vi synes det kan appellere til os alle uanset om vi er single, kærester, forlovede, nygifte, eller modne ægtepar, om ikke at isolerer os og tro vi klarer os uden hjælp men give andre stemmer taleret ind over vores valg. Lad os læse bøger og blogge (:=)) om parforhold, deltage i seminarer om ægteskab og mest af alt, søge mennesker i vores liv som vi ser som vise forbilleder, og overveje at give dem tale og lytte-ret til vores egen rejse omkring parforhold. For nogle kan deres forældre have sådan en indflydelse og stemme, for andre er forældrene absolut ikke de rette personer. Måske har du oplevet en forælder der mere minder om Robert de Niro i ’Meet the Parents’, eller Jane Fonda i ’Svigermonster’, eller måske kan de af forskellige grunde ikke være til stede og udfylde den rolle i dit liv nu. Men har du så, i stedet, en ven, en mentor, en ’runningpartner’ eller støttegruppe som du trygt kan spille bolden op af og som tør være ærlig omkring dig og dine styrker og svagheder? Vi ved, vi bevæger os i følsomme farvande ved at skrive dette for vi kan alle nævne skrækeksempler om bagland, familier og omgangskreds, som ’velmenende’ har presset individer til at træffe valg mod deres egen vilje. Ordsprogenes bog 13:20. siger ’Plej omgang med vise, så bliver du vis, den, der omgås tåber, går det ilde’. Dette er en enkelt påmindelse om at det ikke kun handler om at have et netværk, men et godt netværk, for et dårligt netværk kan virkelig give dårlige råd og udøve negativ indflydelse. Men det er også vigtige at være kritiske overfor vores egne følelser og motiver. Vi ved at der er tidspunkter, hvor vi ikke skal stole på vores egen mavefornemmelse, ’Our soul is not always a good pilot and will not guide os well’. Følelser kan blive forbrændte og så kan de ikke fungerer som troværdige termometre. I krisetider, eller med smertefuld bagage har man brug for at lade andre termometre tage mål af situationen i et parforhold og lade andre stemmer hjælpe med at træffe de rigtige beslutninger og bære konsekvenserne af de beslutninger. Vi blev begge gift efter 8 måneders kærestetid. Det var hurtigt, vi var unge og nogle vil måske synes det var satset. Vi vidste dog at vi skulle passe og pleje vores ægteskab, for ikke at miste det dyrebare og fantastiske vi havde fundet sammen og at vi havde gode stemmer og forbilleder til at hjælpe os godt på vej. Vi havde begge forældre som elskede os og havde vist at det er muligt at leve i livslang kærlighed med samme ægtefælle. Vi var omgivet af jævnaldrende og modne par som vi opsøgte som nygifte for at få gode råd om ægteskabet, vi læste bøger (eks ’De 5 kærlighedssprog af Gary Chapmann’) og endelig var vi også begge præget af fælles tro på Guds visdoms stemme i bibelen og i Jesus ord, omkring et godt ægteskab, hvilken slags partner vi søger og hvilken ægtefælle vi selv ønsker at være.

Nok om os, hvad med dig, står du alene med dit parforhold?

Eller har du gode forbilleder og vise stemmer med dig i dine livsvalg og overvejelser?

Deil hesa grein